Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knud Heglund

Oprindelig forfatter BJ

Knud Heglund, 1894-1960, dansk skuespiller og instruktør uddannet Det Kongelige Teater med debut 1920. Ansat ved Nørrebro Teater og Apollo Teatret 1925-32 samt Betty Nansen Teatret 1932-37, hvor han 1935 som Polonius i Kaj Munks udgave af Shakespeares Hamlet gav en forsmag på de utallige overtjenere og hushovmestre, som han siden fyldte med tørt vid. H var 1944-60 knyttet til Folketeatret og udviklede sig her til en lydhør og stilbevidst instruktør, ikke mindst af en lang række klassiske danske komedier.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Johansen: Knud Heglund i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428359