Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kaj Munk

Oprindelig forfatter KeNi

Kaj Munk, 1898-1944, dansk dramatiker og præst i Vedersø i Vestjylland fra 1924. Debuterede 1928 som dramatiker med det historisk-religiøse drama En Idealist på Det Kongelige Teater. Forestillingen blev ingen sejr, men stykket gjorde større indtryk ved en ny opførelse også på Det Kongelige Teater 1938. Først med samarbejdet med Betty Nansen, på hvis teater en række forestillinger vakte stor opmærksomhed bl.a. I Begyndelsen var Ordet 1932 (Ordet Det Kongelige Teater 1948, film 1955), fik Kaj Munk anerkendelse. Nansen og Munk vakte en vis furore med Hamlet-spex 1935 – en politisk bearbejdelse af Shakespeares Hamlet, ‘omsat af Kaj Munk’ – pga. dramaets utilslørede interesse for nazismen.

Kaj Munk var generelt i mellemkrigstiden en omstridt og stridslysten offentlig figur. Gennem sin dramatik, prædikener og avisindlæg deltog han aktivt i den politiske samfundsdebat. De tidlige dramaer Kardinalen og Kongen (1929, opf. 1945 som læsedrama i Odd Fellow Palæet), Cant Det Kongelige Teater 1931, Havet og Menneskene (1929, opf. 1960), Sejren Folketeatret 1937 og Diktatorinden Det Kongelige Teater 1938 er præget af historiske temaer og en udtalt begejstring for den stærke individualist. Med nazismens fremvækst i Europa og endelig med nazisternes besættelse af Danmark vendte Kaj Munk sig mod sin tidligere fascination af diktatorerne fx i Han sidder ved smeltediglen Folketeatret 1938, der er en kritik af nazisternes antisemitisme. Kaj Munk vandt i besættelsens første efterår en dansk folkelig sejr med Egelykke Det Kongelige Teater 1940, der gav den unge Mogens Wieth et gennembrud som Grundtvig. Det patriotiske beredskabsstykke Niels Ebbesen 1942, som pga. censuren ikke kunne opføres, rejste Kaj Munk rundt i landet og læste op som en erklæret modstand mod tyskerne.

Trods talrige advarsler fortsatte Kaj Munk sin kritik af nazisterne og blev om natten den 4. januar 1944 myrdet af Gestapo uden for Silkeborg. Kaj Munk var som dramatiker, i modsætning til sine samtidige, fx Kjeld Abell, Leck Fischer og Soya, præget af mere storladen tragik og patos end samtidens formeksperimenter eller karske realisme. 2005 oprettedes et Kaj Munk-forskningscenter på Aalborg Universitet. Se også Johannes Poulsen.

Annonce

Dramatiske værker: Rub og Stub 1923; I Brændingen 1929 (Betty Nansen Teatret 1937); Guds grønne Enge Dramaten 1932 (Betty Nansen Teatret 1933); De Udvalgte 1933; Kærlighed Det Kongelige Teater 1935; (under pseud. Harald Cajus) Pilatus Friluftsspil Århus 1941 (Det Kongelige Teater 1947); Hamlet 1938; Fugl Fønix Studenterforeningen 1938; Ewalds Død Det Kongelige Teater 1943; Før Cannae 1943 (Det Kongelige Teater 1945).

Bibliografi: Munk, K Foråret så sagte kommer 1942 (Erindr.); Auchet, M De Lollandske Stjerner: Kaj Munks forfatterskab set på baggrund af hans liv 1997; Møller, P S Munk 2001.

Eksternt link:

www.kajmunk.hum.aau.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ken Nielsen: Kaj Munk i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429257