Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johannes Poulsen

Oprindelig forfatter VBech

Johannes Poulsen. J. F. Willumsen malede 1933 dobbeltportrættet Johannes Poulsen komponerer sin Henrik VIII, som han havde spillet i 1931 på Det Kongelige Teater i Kaj Munks Cant.

Johannes Poulsen. J. F. Willumsen malede 1933 dobbeltportrættet Johannes Poulsen komponerer sin Henrik VIII, som han havde spillet i 1931 på Det Kongelige Teater i Kaj Munks Cant.

Johannes Poulsen, 1881-1938, dansk skuespiller og instruktør. Søn af Emil P og bror til Adam P, med hvem han debuterede 1901 på Dagmarteatret i Drachmanns Renæssance og 1909 kom til Det Kongelige Teater. Her forblev han med en enkelt afbrydelse 1927-30 til sin død. Ps talent var af en frodigere karakter end broderens, og han opbyggede sine roller, og senere også iscenesættelser, med visualitet, musikalsk kropslighed og teatralsk tæft, der gjorde ham enestående i dansk teater. For ham var ordet ikke det primære, men blot en del af helheden: masken, kostumet og scenografien. Det store persongalleri han gennem årene skabte, afspejler hans markante forvandlingskunst fx Narren i Shakespeares Helligtrekongers Aften 1909, Holbergs Jean de France 1912, Jacob Levin i Henri Nathansens Indenfor Murene 1912, Ibsens Peer Gynt 1913, Fjordor i Lev Tolstojs Det levende lig 1916, Vielgeschrey i Holbergs Den Stundesløse 1922, Henrik 8. i Kaj Munks Cant 1931, Trop i Johan Ludvig Heibergs Recensenten og Dyret 1934 og i hans sidste optræden 1938 som Christian IV i Elverhøj ligeledes af Heiberg.

I 1914 debuterede P som instruktør med opsætningen af Hugo von Hofmansthals Det gamle Spil om Enhver, og det var i dette fag han blev den store fornyer i dansk teater og indførte internationale strømninger på Det Kongelige Teater. Han var stærkt inspireret af Max Reinhardts teater og den reteatralisering, der prægede udviklingen i 1900-tallets første årtier. Ps iscenesættelser var præget af stor visuel gennemslagskraft, og han var kontroversiel i sit valg af scenografer som fx Svend Gade og Kay Nielsen, der i 1919 medvirkede til gigantopsætningen af Oehlenschlägers Aladdin over to aftener, og sidstnævnte, der fremtryllede en drejende ø i Shakespeares Stormen 1926. S.å. overtalte han Edward Gordon Craig til at medvirke ved opsætningen af Ibsens Kongsemnerne og i 1933 Isaac Grünewald til at male scenebillederne til De Udvalgte af Kaj Munk. I 1930 iscenesatte P Georges Bizets opera Carmen og stod her selv for scenografien. Til tider kunne hverken teatrets teknikere eller det konservative publikum følge intentionerne, men oftest sejrede kunstneren, og han efterlod sig et mærkbart tomrum ved sin død. Gift med solodanserinden Ulla Poulsen.

Bibliografi: Poulsen, J Gennem de fagre riger 1916; Brandes, E Johannes Poulsen 1901-26 1926; Jacobsen, K Johannes Poulsen som iscenesætter 1990; Nathansen, H Johannes Poulsen 1946; Neiiendam, M Bogen om Johannes Poulsen skrevet af hans venner 1945; Poulsen Skou, U På rejse med Johannes Poulsen 1946 & Skuespilleren og Danserinden I-II 1958-59 & Genier er som Tordenvejr, Gordon Craig på Det kgl. Teater 1926 1973.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: Johannes Poulsen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 22. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429665