Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holger Gabrielsen

Oprindelig forfatter KeKv

Holger Gabrielsen, 1896-1955, dansk skuespiller og instruktør. Debut 1916 på Det Kongelige Teater. Hans dynamiske spillestil gjorde ham selvskreven til Henrik-rollerne, som han fornyede ved at gå bagom den William Blochskenaturalisme tilbage til den oprindelige inspirationskilde: den italienske maskekomedie, commedia dell’arte. De forslagne tjenere supplerede han med meget forskelligartede karakterroller, der viste hans evner som forvandlingskunstner. Som instruktør fra slutningen af 1920'erne lå hans væsentligste indsats inden for det poetiske drama (Jean Anouilh, Jean Giraudoux, Arthur Miller) og som fødselshjælper for den nye danske dramatik (Kjeld Abell, Kaj Munk, Soya, Knud Sønderby). En del af Gs roller er bevaret på bånd i Hegermann-Lindencrones Båndarkiv. Se også Danmark; Naturalisme; Scenografi.

Teaterpriser: Teaterpokalen.

Bibliografi: Budtz-Jørgensen, J Holger Gabrielsen, skrevet af hans venner 1955; Schyberg, F Danske Skuespillerportrætter 1959.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kela Kvam: Holger Gabrielsen i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428132