Eyvind Johan-Svendsen, 1896-1946, dansk skuespiller, uddannet Det Kongelige Teater 1917. Engagement på Dagmarteatret, hvor han brød igennem i 1920 som kronprins Eugen i Einar Christiansens Tronfølger. Fejrede sammen med Else Skouboe triumfer på teatret, især i den moderne dramatik. De tilførte rollerne en gensidig erotisk udstråling, som bjergtog publikum. I 1926 blev parret knyttet til Det Kongelige Teater. J-S måtte i 1939 forlade Det Kongelige Teater pga. sygdom, men spillede i sine sidste leveår med sine dybe malmrøst over 300 roller i radioen. Hans spillestil prægedes ikke af dyb refleksion, men af individualitet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.