Carit Etlar, pseud. for Carl Brosbøll, 1816-1900, dansk dramatiker og forfatter, bl.a. til romanen Gøngehøvdingen 1853. Debuterede 1844 på Det Kongelige Teater med det romantiske drama Eiaghs Sønner. Under treårskrigen 1848-50 skrev han med succes Tonne gaaer i Krigen Det Kongelige Teater 1849, og fik antaget andre stykker på Det Kongelige Teater, bl.a. Naar Solen gaaer ned 1859. Størst succes fik E med I Dynekilen 1862, der opførtes både i provinsen og i Kbh., hvor den indtil 1900 gik mere end 100 gange på Casino.

Bibliografi: Etlar, C Carit Etlars Minder 1896; Dyrbye, M Carit Etlars Fredericia: Minder og myter 1994; Dansk Biografisk Leksikon .

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig