Cai Hegermann-Lindencrone, 1881-1947, dansk teaterchef. H-L kom i 1938 fra Undervisningsministeriet til Det Kongelige Teater, hvis chef han var til sin død. I sommeren 1945 hædrede de københavnske teaterkritikere ham med en særlig teaterpokal for hans nationale holdning under den tyske besættelse. H-L nåede at tage initiativ til etablering af en dokumentation på bånd af Det Kongelige Teaters forestillinger. Samlingen, der strækker sig fra 1948-1980'erne, blev i 1992 købt af teatret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.