Bodil Ipsen

Bodil Ipsen, 1889-1964, dansk skuespiller og instruktør. Debut som skuespiller 1909 på Det Kongelige Teater, hvortil hun efter fire år på Dagmarteatret vendte tilbage i 1914. Her indledtes det mangeårige samspil med Poul Reumert, der nåede et højdepunkt i Strindbergs bitre skilsmissedrama Baandet 1917. Fra 1919-22 fortsatte de som scenepar på Dagmarteatret, hvor de i Dødedansen 1920 fik lejlighed til at afvinde det strindbergske kærlighedshad nye facetter. I det klassiske repertoire var hun en forførende Elmire over for Reumerts kyniske hykler i Molières Tartuffe 1919 og en ustyrlig Katharina mod hans mandige Petruchio i Shakespeares Trold kan tæmmes 1922. De fulgtes stort set ad i deres vekselgang mellem Det Kongelige Teater og Dagmarteatret, men fra begyndelsen af 1930'erne blev samspillet mellem dem sjældnere. Sidste gang de stod sammen på scenen var på Det Kongelige Teater i 1959, da I afsluttede sin lange skuespillerkarriere som den iskolde hævngudinde Claire Zachanassian i Dürrenmatts Den gamle dame besøger byen.

I havde rod i den naturalistiske spillestil, der hvilede på indføling og identifikation i den forstand, at hendes rollefigurer var set i det lange perspektiv. De bar så at sige deres fortid med sig ind på scenen. Men i modsætning til mange af hendes kolleger virkede hendes stil spontan og næsten improviseret. Hendes spil var aldrig fastlagt i detaljen, men undergik stadige forandringer og kunne undertiden virke skitseagtigt. Selvom I ikke var nogen typisk forvandlingskunstner, så kunne hun skabe monumentale og fantastiske figurer som den uhyggelige, maskeagtige Elisabeth i Fr. Schillers Maria Stuart 1928 og den snurrige Aurélie i Jean Giraudoux’ Den gale fra Chaillot 1956, men også ægte burleske karakterer som Mette i J H Wessels Kærlighed uden strømper 1935, barnepigen i Kjeld Abells Eva aftjener sin barnepligt 1936 og Madam Rust i Henrik Hertz’ Sparekassen 1940. I iscenesatte i alt 12 forestillinger, bl.a. Nordahl Griegs dokumentariske drama Vor Ære og vor Magt 1936 og Holbergs Don Ranudo 1941, opført mere som tragedie end komedie. Hun har tillige medvirket i og instrueret en lang række film og radiodramaer. Et par roller i fjernsynsteatret blev det også til, bl.a. Maurya i J M Synges De rider mod Havet 1954 og Fru Pérez i Brechts Fru Carrars geværer 1961. Se også Radio Drama.

Teaterpriser: Ingenio et arti.

Bibliografi: Borberg, S Bodil Ipsen 1942; Erichsen, S Bodil Ipsen – en mindebog 1965; Kragh-Jacobsen, S Bodil Ipsen 1959.