Andreas Møller, 1882-1954, dansk embedsmand og teaterchef, cand.jur. 1907. Fra 1925 kontorchef i Kulturministeriet med Det Kongelige Teater som område. M blev 1931 konstitueret chef for Det Kongelige Teater, som han ledede, indtil han 1938 blev departementschef i Statsministeriet. Hans pragmatiske forhold til nationalscenens formålsparagraf blev et sikkerhedsnet under repertoirets balancegang mellem tradition og fornyelse og sikrede i løbet af kort tid teatret den fornødne arbejdsro og publikumsopbakning.

Bibliografi: ‘Andreas Møller interviewer sig selv’ i Forum maj 1935.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig