Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wulf Sigvardt Pødenphanth

Oprindelig forfatter JHei

Wulf Sigvardt Pødenphanth, 1797-1881, dansk skuespiller og teaterdirektør. P fik engagement hos P.J. Titchen og debuterede i Horsens i 1825. Han var en frisk og munter skuespiller med et udpræget talent for det komiske. Under Titchens sygdom bestyrede han selskabet 1834-36 og var derefter tilknyttet J.P. Müllers selskab, hvor han spillede flere af sine glansroller bl.a. i Johan Ludvig Heibergs vaudeviller, Klokker Link i Nei og Trop i Recensenten og dyret. 1856 fik P personlig bevilling til at opføre deklamatorier for sig og sin hustru, skuespillerinden Eleonora Vilhelmine P, 1813-96, og året efter udvidedes den til otte personer med tilladelse til at optræde i alle købstæder. Denne kultiverede og velanskrevne trup fungerede indtil 1865, da ægteparret trak sig tilbage fra scenen.

Bibliografi: Neiiendam, R De farende folk 1944.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Heiner: Wulf Sigvardt Pødenphanth i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429715