Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Price

Oprindelig forfatter Holm

Albert Price tegnede 1865 slutningstableauet fra En gammel Bekjendt, som blev opført på Vesterbro Morskabsteater. Pjerrot ser tilfreds til, mens Harlekin og Columbine indgår i den hellige ægtestand, velsignet af den gode fe.

Albert Price tegnede 1865 slutningstableauet fra En gammel Bekjendt, som blev opført på Vesterbro Morskabsteater. Pjerrot ser tilfreds til, mens Harlekin og Columbine indgår i den hellige ægtestand, velsignet af den gode fe.

Price, familie af danske artister, ballet- og teaterkunstnere. Familien er oprindelig engelsk. Stamfaderen James P, 1761-1805, var af kunstberiderfamilie og kom til Dyrehavsbakken 1795. Han viste pantomimer fra 1801 på Hofteatret og dernæst på Vesterbro, hvor familien etablerede sig med Vesterbro Morskabstheater 1817-45 samtidig med, at de turnerede til Rusland. De følgende generationer markerede sig inden for pantomime, dans og teater. James’ søn Adolph P, 1805-90, blev en betydelig Pjerrot. Bournonville havde blik for Pricernes dansetalent. Flere af familiens medlemmer valgte skuespillet, både i Kbh. og provinsen. Inden for teatret stod John P som en af sin tids betydeligste instruktører.

Bibliografi: Hellssen, H Harlekin og Columbine 1944.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Holm: Price i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429674