Marie Cathrine Preisler, f. Devegge el. Dewegge, 1761-97, dansk skuespiller. Debuterede 1778 på Det Kongelige Teater. Hun blev uddannet på teatrets syngeskole og i Det Dramatiske Selskab. Hun var tidens store fremstiller af kvikke og slagfærdige damer i soubrette-faget, og da Caroline Walther forsvandt ud af dansk teater, overtog hun hendes elskerinderoller. Udset til at spille Mor Sigbrit i O J Samsøes Dyveke blev hun en af hovedpersonerne i Dyvekefejden. Gift med J.D. Preisler 1778-92 og døde som kun 35-årig i dybeste fattigdom.

Bibliografi: Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig