Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ludvig Holberg

Oprindelig forfatter Holm

Ludvig Holberg. Genpart eller kopi af Johan Roselius’ portrætmaleri, som brændte 1813.

Ludvig Holberg. Genpart eller kopi af Johan Roselius’ portrætmaleri, som brændte 1813.

Ludvig Holberg, 1684-1754, dansk-norsk dramatiker. Som modernist på solid klassisk grund udviklede han dansk litteratur inden for en række genrer. H blev født i den levende handelsby Bergen og udvidede efter eksamen fra Kbh.s Universitet ved flere udlandsrejser sin intellektuelle og kulturelle kompetence. 1714-16 var han således i Frankrig og Italien, hvor han bl.a. så commedia dell’arte i Rom. I 1719 indledtes hvad han kaldte sin ‘poetiske Raptus’, en frenetisk komisk-satirisk produktivitet, som intensiveredes, da et professionelt dansksproget teater blev etableret i 1722. Holberg producerede på rekordtid en række komedier, mellem 1722 og 1727 i alt 27. Hans første premiere var 25.9.1722 med Den politiske kandestøberLille Grønnegade teatret.

Hovedinspirationen var Molière, med intrigen bygget op om en naragtig hovedperson, hos H gerne tegnet med ganske groteske streger. Hertil kom antik komedie, især Plautus, og commedia dell’arte, med dens robuste og respektløse komik. Hensigten var at ‘moralisere’, dvs. diskutere den menneskelige adfærd kritisk, ud fra en opfattelse af, at udhængningen af irrationalitet og latterlighed havde en korrigerende effekt, ‘som en chirurgisk Kniv, der heler mens den skiær’. Satiren måtte efterhånden blandes med tydelig skelen til underholdningseffekten; teatret var en forretning. Ud over karakterkomedier som Den vægelsindede ses intrigekomedier som Henrik og Pernille og parodier som Ulysses von Ithacia. Men overalt handler det om gøre eller være til nar, om det forunderlige spil mellem fiktion og realitet. At kende sig selv er alfa og omega.

H definerede sit udgangspunkt, da han 1716 udgav en introduktion til naturretten. Her tegnes et menneskesyn, et syn på magt og samfund, baseret på en moderne, verdslig retsfilosofi, præget af primære fornuftsprincipper, modsat konventioner, som er sekundære konstruktioner. Heraf afledes hans satiriske afdækninger af alle former for (selv)bedrag, såsom almuens overtro og barokkens rituelle iscenesættelse af virkeligheden. Det er tom teatralitet, og H brugte teatret til at demaskere teatraliteten. Dramaturgisk bekendte han sig til den aristoteliske franske klassicisme. Reelt var han ret liberal, undertiden direkte sjusket i sin omgang med ‘reglerne’. Komediernes univers er ofte københavnsk borger- og håndværkerstand. H bevægede sig snart fra et broget udvalg af danske navne hen mod et fast typegalleri: Jeronimus, Leonard, Magdelone, Leander, Leonora, Henrik, Pernille, Arv. Det var rollefag: fædrene, de elskende, de komiske tjenere m.fl., som det kendtes fra fx den italienske scene i Paris. Frugterne af den ‘poetiske Raptus’, herunder komedierne, blev udgivet under pseudonymet ‘Hans Mickelsen’; i det første bind, 1723, forsynet med en fortale ved ‘Just Justesen’, som er et forsvar for scenekunsten, der af religiøse årsager var et kontroversielt emne i tiden.

Annonce

Ludvig Holbergs liv som komediedigter er temaet i Ernst Bruun Olsens Den Poetiske Raptus Det Kongelige Teater 1976. Preben Neergaard instruerede i Lars Juhls scenografi med Erik Mørk som Holberg, Henning Jensen som Præsten og Elin Reimer som Madam Gelskirschen.

Ludvig Holbergs liv som komediedigter er temaet i Ernst Bruun Olsens Den Poetiske Raptus Det Kongelige Teater 1976. Preben Neergaard instruerede i Lars Juhls scenografi med Erik Mørk som Holberg, Henning Jensen som Præsten og Elin Reimer som Madam Gelskirschen.

I 1725-26, da teatret midlertidigt måtte give op, opholdt H sig i Paris, bl.a. i håb om et internationalt gennembrud. Han bejlede uden held til fransk-italienske trup, hvor en ny følsomhed og moralisme var ved at bryde igennem, i modstrid med hans ironiske usentimentalitet og relativt pessimistiske menneskesyn. Med den teaterløse tid 1728-47 helligede H sig det historiske og moralfilosofiske område, hvortil kom en stor administrativ indsats for universitetet. Hans universitetskarriere var indledt 1714 på meget beskedne vilkår. Først i 1730 avancerede han til professor i sit egentlige fag, historie. I 1747 blev han adlet som baron, i en transaktion med relation til testamenteringen af hans gods til Sorø Akademi som en moderne uddannelsesinstitution – et alternativt universitet.

Med teatrets genåbning engagerede han sig aktivt i driften og skrev yderligere 6 komedier, som dog mangler den første periodes inspirerede vid. H har gennem tiderne haft en betydelig publikumsappel og i perioder været en formelig faderfigur i dansk teater. Det sene 1700-tals moralisme havde det hårdt med hans angivelige grovheder. Vaudevillens periode skabte et snurrigt og nysseligt univers, som siden blev næret af maleren Wilhelm Marstrands guldalderbilleder af holbergske situationer. Stor betydning fik William Blochs radikale naturalisme, der placerede spillet i ‘ægte’ miljøer, motiverede monologerne o.l. Et opgør med denne ‘bindingsværks’-Holberg sås hos bl.a. Peter Langdal i 1980'erne og Asger Bonfils i 1990'erne. Hans værker er omsat til radio, tv, film og musikdramatik. I dramaturgisk henseende satte Jens KruusesHolbergs maske fra 1964 sig sceniske spor; inspireret af det absurde teater pegede Kruuse på en mere ‘mørk’ Holberg bag den tilsyneladende så fornuftdyrkende facade. Se også Aktualisering; Danmark; Dramatisering; Komediehuset; Gríma; Maskerade; Tragikomedie.

Bibliografi: Holberg, L v. Billeskov Jansen, F J Værker i tolv bind 1969-71; Andersen, J K Ludvig Holberg. Statsborger, intellektuel, dramatiker 1984; Holm, B Skal dette være Troja? Om Holberg i virkeligheden 2004; Langslet, R Den store ensomme 2001 (da. 2002); Rossel, S H Ludvig Holberg: A European Writer 1994; Wiingaard, J William Bloch og Holberg 1966.

Komedier
SKUESPILKRONOLOGI (ca.)1. OPF. i DANMARK
Den Politiske Kandstøber17221722
Den Vægelsindede17221722
Jean de France17221722
Jeppe på Bierget17221722
Mester Gert Westphaler17221722
Den 11. Junisenest 17231723
Barselsstuensenest 17231723
Det Arabiske Pulver17241724
Juele-Stue17241724
Mascarade17241724
Jacob von Tyboesenest 17231725
Ulysses von Ithaciasenest 17231724
Kilde-Reysen17241724
Melampesenest 17231724
Uden Hoved og Halesenest 17231724
Henrick og Pernille 1724
Diderich Menschen-Skræk (1724)
Hexerie eller Blind Allarm senest17231750
Dend Pandsatte Bonde-Dreng 1726
Det Lykkelige Skibbrud 1754
Erasmus Montanussenest 17231747
Pernilles Korte Frøiken-Stand 1727
De u-synlige 1747
Den Stundesløsesenest 17231726
Den honnette Ambition 1747
Don Ranudo de Colibradossenest 17231752
Den danske Comoedies Liigbegiængelse17271727
Plutus(1751)1751
Huus-Spøgelse eller Abracadabra(1751)1752
Den Forvandlede Brudgom(1751)1882
Philosophus udi egen Indbildning(1751)1754
Republiquen eller Det gemeene Beste(1751)1754
Sganarels Reyse(1751)1751
Artaxerxes, et heroisk Skuespil (oversættelse efter Metastasio)(1751)
Øvrige vigtige værker
VÆRKER KRONOLOGI
Introduktion til Natur- og Folkeretten1716
Peder Paars1719-20
Fire Skæmtedigte1722
De tre latinske Levnedsbreve1728, 1737 og 1746
Trebindsværket Danmarks Riges Historie1732-35
Tobindsværket Almindelig Kirkehistorie1738-40
Tobindsværket Adskillige store Helte og berømmelige Mænds sammenlignede Historier (sammenlignede heltehistorier)1739
Den satiriske latinske roman Niels Klims underjordiske rejse1741 (udg. i Leipzig)
Tobindsværket Den jødiske Historie1742
To bind Moralske Tanker1744
Tobindsværket Adskillige Heltinders og navnkundige Damers sammenlignede Historier (sammenlignede heltindehistorier)1745
Fem bind Epistler1748-54

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Holm: Ludvig Holberg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428440