Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jonas Collin

Oprindelig forfatter JHei

Jonas Collin, 1776-1861, dansk teaterdir., uddannet jurist. Direktør for Det Kongelige Teater 1821-29 og 1842-49. Som nøglefigur i centraladministrationen fik han indflydelse på store områder af det økonomiske og kulturelle samfundsliv, og som sekretær for Fonden ad usus publicos – datidens Carlsbergfond – medvirkede han til at støtte tidens kunstliv. Bl.a. fik H.C. Andersen studiestøtte og senere rejsestipendier gennem fonden, og C var ham en faderlig ven gennem livet. Som teaterdirektør tog C ofte kunstnernes parti, og hans virke byggede på en ægte humanistisk indstilling i en økonomisk trængt tid.

Bibliografi: Collin, E Af Jonas Collins Papirer. Bidrag til det kgl. Theaters og dets Kunstneres Historie 1871 & H C Andersen og Det Collinske Huus 1882.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Heiner: Jonas Collin i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427644