Henrik Hertz, ca. 1797-1870, dansk dramatiker og forfatter. Født i en jødisk bagerfamilie, student 1817 og cand. jur. 1825. Han debuterede som dramatiker med komedien Hr. Burchardt og hans Familie Det Kongelige Teater 1827, der gør grin med tidens populære private amatørteaterselskaber, og herefter fulgte en række vaudeviller efter Johan Ludvig Heibergs forbillede. I tiden fra slutningen af 1820'erne og ind i begyndelsen af 1830'erne skrev han desuden en række lystspil på rim. Frem til 1832 skrev H anonymt, hvilket var typisk i de litterære fejders storhedstid, men nu stod han frem og blev samtidig døbt.

Samme år blev han alvorligt indtaget i den unge nygifte Johanne Luise Heiberg. I mange år skrev han ikke ét stykke til teatret, uden at den kvindelige hovedrolle var beregnet for skuespillerinden og heller ikke uden at have diskuteret den øvrige rollebesætning med hende. Med Sparekassen Det Kongelige Teater 1836 nåede H en sikker beherskelse af en moderne komedieform, der var både tidssvarende i sit emnevalg og sin personskildring. I slutningen af 1830'erne skrev han en række tragedier, fx Svend Dyrings Huus Det Kongelige Teater 1837, der hentede sit motiv fra folkeviserne. H skrev også en række lyriske dramaer og romantiske skuespil, som især udspiller sig i Italien. Se også Bukserolle.

Dramatiske værker: Kjærlighed og Politie 1827; Amors Genistreger 1830; En Dag paa Øen Als 1832; Debatten i Politivennen 1835; Den eneste Fejl 1835; Indkvarteringen 1841; Kong Renés datter 1845; Ninon 1848; De Fattiges Dyrehave 1859; En Kurmetode 1861, alle Det Kongelige Teater.

Bibliografi: Hertz, H Et og andet om Skuespillerens Kunst 1858-59; Brøndsted, M Henrik Hertzes Teater 1946.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig