Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Blåtårn

Oprindelig forfatter BJ

Blåtårn, Arresthus i Kbh. opført i slutningen af 1600-tallet ved Langebro, som afløsning for Leonora Christina Ulfeldts fængsel på Kbh.s Slot. Det nye B blev anvendt til arrestanter, hvis forbrydelser enten var begået i Kbh.s Amt, fx morderen Ole Kollerød, eller faldt ind under Hof- og Borgretten, dvs. rangspersoner og hoffets personale. Da ansatte på Det Kongelige Teater indtil 1849 havde rang som hoftjenere, måtte flere skuespillere og dansere afsone straffe for fx gæld, tyveri og opsætsighed i B. Den sidste var danserinden Andrea Krætzmer i 1831. Arresten blev solgt til byggegrund og revet ned i 1850.

Bibliografi: Bokkenheuser, K Det Kongelige Theaters sidste Blaataarnsfange 1911; Neiiendam, R Omkring ‘Blaataarn’. Et hundredårsminde Det Kongelige Teaters program, nov. 1950.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Johansen: Blåtårn i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427414