Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

August Werligh

Oprindelig forfatter JHei

August Werligh, Frederik Christian August Werligh, 1795-1841, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater, og teaterdirektør. 1828 fik W bevilling til selvstændig turnerende teatervirksomhed med et særligt udvalgt ensemble og indgik kortvarigt 1829-32 kompagniskab med den velanskrevne teaterdirektør Jens Peter Müller. W var den eneste professionelt uddannet provinsskuespiller, og med sin litterære indsigt skabte han et af provinsens få velrenommerede selskaber, og blev tillige pioner med etableringen af et abonnementssystem i Ribe 1834. Ved hans død indgik hans enke, den populære og talentfulde Luise Adeline W, 1813-1907, samarbejde med skuespilleren Hans Sørensen og videreførte selskabet, hvorved hun blev den første kvindelige danske teaterdirektør og den første med tilnavnet Provinsens fru Heiberg.

Bibliografi: Sandfeld, G Komedianter og skuespillere 1971.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Heiner: August Werligh i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430630