Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Adam Gottlob Oehlenschläger

Oprindelig forfatter VBech

Adam Gottlob Oehlenschläger, 1779-1850, dansk digter og dramatiker. Oe skrev sine første romantiske digte 1802, heriblandt Guldhornene, efter en 16 timer lang inspirerende og skelsættende samtale med den tyske filosof Heinrich Steffens. Digtene blev udgivet i 1803 sammen med versdramaet Sanct Hans Aften Spil Det Kongelige Teater 1819. 1805 udkom Poetiske Skrifter I-II, der bl.a. indeholdt læsedramaet Aladdin eller den forunderlige Lampe Det Kongelige Teater 1839, et af Oes dramatiske hovedværker.

Teatret havde tidligt tiltrukket den kønne og let bevægelige Oe, og han debuterede som skuespiller 1797 ved Det Kongelige Teater som Wilhelm v. Vizar i Fr. L. Schröders Fændriken. Skuespillerkarrieren blev kort, kun to år, men han nåede da at lægge krop til bl.a. Torben OxeiOJ Samsøes Dyveke 1798 og kammertjeneren i G.E. Lessings Emilie Galotti s. å. Teaterinteressen var dog usvækket og han gjorde flittige studier i ikke mindst Shakespeares og Fr. Schillers værker.

1805 påbegyndte Oe sin store dannelsesrejse, der i årene frem til 1809 førte ham til Tyskland, Paris og Italien. Hans første tragedie Hakon Jarl blev opført på Det Kongelige Teater i 1808. En nordisk stil, en ny romantisk heltetype havde fundet sit digteriske og dramatiske udtryk; sagamenneskets kamp med kristendommen, mellem pligt og tilbøjelighed. Året efter fulgte Palnatoke og i 1810 Axel og Valborg. Oe fortsatte med succes sin dramatikerbane efter hjemkomsten med fx Correggio 1811, Stærkodder 1812, Hagbarth og Signe 1816, Væringerne i Miklagard 1827, Tordenskjold 1833, Dina 1842 og til slut Kjartan og Gudrun 1848. Kritikken var blandet, og Oe gerådede ud i flere fejder, hvoraf den mest spektakulære var med Jens Baggesen. Oes digtergenius tabte med årene højde, og de senere dramaer havde ikke den samme kraft, som kendetegner de tidlige. Til gengæld vandt de ved en mere kompleks karakteristik især i kvindeportrætter som Dina og Gudrun. Med disse skuespil indledtes en ny æra i dansk teater, og da Dr. Ryge i 1813 gjorde sin entré som skuespiller, fandt Oe sin fortolker. Se også Ulvedalene.

Annonce

Bibliografi: Oehlenschläger, A Erindringer 1-4 1850-51; Bobé, L Oehlenschlägers Ungdomserindringer 1915; Krogh, T Oehlenschlägers Indførelse paa den danske Skueplads 1954.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: Adam Gottlob Oehlenschläger i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 17. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429445