Michel de Ghelderode, 1898-1962, belgisk dramatiker, inspireret af flamsk folklore, gøglere, karneval og det folkelige marionetteater. Hans vigtigste dramaer er skrevet i 1920'erne og 1930'erne (Escorial 1929, Fastes d’Enfer 1929, Hop Signor! 1935 o.a.). De blander det tragiske og det burleske, dødsangst og sanselighed, og er henlagt til en vag middelalderverden i slægt med Pieter Breughel d.Æs og Hieronymus Boschs maleriske universer. En gennemgående figur er narren, som G kaldte sin ‘anden samvittighed’ og ‘hemmelige agent’. Mange stykker opførtes på Het Vlaamse Volkstoneel (Det flamske Folketeater), men vandt snart international berømmelse.

Bibliografi: Herz, M Tragedy, Poetry and the Burlesque in Ghelderode’s Theatre 1962.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig