Undertekst, subtext, refererer til de psykologiske forhold i et skuespil, der ikke eksplicit fremgår af stykket, men som opstår gennem skuespillerens fortolkning af rollen. Begrebet stammer fra Stanislavskij, der i Skuespillerens ydre teknik 1962 beskriver U som et psykologisk redskab til at forme rollens indre gestalt: ‘den strøm af menneskelig ånd, der tydeligt, men usynligt følger tekstens ord, giver hvert enkelt af dem mening og indhold, og får dem til at leve’. U knytter sig altså til rollens hovedhensigt (alt det en figur ønsker og stræber efter) og dens forgreninger. U kan være rationel eller irrationel, den er rollens (u-)bevidste indirekte tale. ‘Den information som opstår i sammenstødet (mødet mellem tale og handling) er indirekte og publikum må selv tolke den’ skriver den svenske dramatiker, Mats Ödeen. ‘I den færdige forestilling kommer ordene fra digteren, men underteksten fra skuespilleren. Det er derfor folk gaar i teatret; ellers kunne de lige så godt sidde hjemme og læse stykket’, skriver Stanislavskij. U referer altså både til rollens mulige U og til den personlige psykologiske ‘tekst’ (tankerække), der driver skuespilleren gennem stykket, mens han/hun spiller rollen.

Bibliografi: Bredsdorff, T Magtspil 1986; Esslin, M The field of drama 1987; Törnqvist, E Det talade ordet 2001; Ödeen, M Dramatiskt berättande 1988.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig