Teaterjøde, en stereotyp figur med rod i det liturgiske drama. Shakespeares Shylock i The Merchant of Venice 1596/97 (Købmanden i Venedig Det Kongelige Teater 1828) er lige så kendt som figuren er berygtet. Et mere nuanceret syn på T ses i oplysningstiden med G.E. Lessings ædle Nathan der Weise 1779 (Nathan den vise Det Kongelige Teater 1799) og Richard Cumberlands The Jew 1794 (Jøden Det Kongelige Teater 1796). P.A. Heibergs Moses i Kinafarerne Det Kongelige Teater 1792 er gavmild, familien Golz i Th. Overskous Østergade og Vestergade 1828 er karikeret, Johan Ludvig Heibergs Samuel Goldkalb i Kong Salomon og Jørgen Hattemager 1825 er en stakkel ligesom mange af Holbergs T. J.C. Hostrups Ahasverus i Genboerne Hofteatret 1846 er en spøg, mens familien Levin i Henri Nathansens Indenfor Murene Det Kongelige Teater 1912 mere kan ses som en sædeskildring af et lukket miljø, hvor almenmenneskelige relationer hersker som i alle andre miljøer.
Bibliografi: Jørgensen,NP ‘Teaterjøden’ i Dansk Jødisk Kunst – Jøder i Dansk Kunst 1999.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.