Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

teaterdialekt

Oprindelig forfatter NPJoer

teaterdialekt, gr. dialektos ‘samtale’, ‘sprog’, ‘mundart’, skaber med maske, kostume og gestik rollen, dens karakter og stemning, fx den overfladiske frues duarder-kvidren, den sindige kones jyske ærlighed, den slibrige bedragers lavkøbenhavnske hvislen eller den troskyldige piges fynske syngen – if. folkekomediens skema. Og dialekten behøver ikke være korrekt for at fungere.

Traditionelt var bønder og til en vis grad håndværkere på scenen komiske og talte jysk eller sjællandsk. Et sympatisk elskerpar i træsko måtte derfor på scenen erklære sig på rigsdansk, mens resten af familien talte bondemål.

Holberg har givet sine fortolkere et oratorisk festfyrværkeri af dialekter at brillere med, som når Henrik trækker i forklædning, eller når Oldfux i Den stundesløse i en og samme akt skal agere bogholder, lakaj, advokat og tysk fusentast. Og skuespillernes indleven gennem generationer i det Holbergske persongalleri har udstyret en række figurer med særlige dialekter blandt andre pudsige karakteristika.

Annonce

J.L. Phister varierede sine mange virtuost gengivne dialekter ved forskelligartede mundstillinger. Fru Heiberg spidsede læberne for at opnå en lettere konversationstone i lystspillet, mens hun i tragedien talte langsomt og distinkt med smagen på hvert enkelt ord. Hendes ejendommelige kunstsprog var et forsøg på at skabe en ideel teatralsk sprogtone og enhed.

At de store skuespilleres sprog har virket normdannende, turde stå klart, når reminiscenser af den beundrede norskfødte Michael Rosings trønderske tone og sprogbehandling stadig skal kunne høres, ikke alene i gamle fonografoptagelser af skuespildeklamationer med de karakteristiske lukkede vo kaler (kyst, kun, hindre, Lund), rullende r’er og for vor tid fremmede betoninger og pauser, men også i den i 1969 afdøde Adam Poulsens smukke scenesprog.

Bibliografi: Bojsen, E Som de talte den første aften Det Kongelige Teaters program, nr. 2, 1972/73; Krogh, K ‘Scenesproget i det 19. århundrede’ i Arnholtz, A & Krogh, K Bidrag til fremførelsens historie i Danmark Særtryk af Danske Studier 1965; Malberg, H ‘Bonden paa Scenen’ i Scenisk Kunst 1917.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Peder Jørgensen: teaterdialekt i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 24. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430321