• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

soubrette

Oprindelig forfatter ElAn

soubrette, fr. af lat. sobrius ‘ædruelig’, ‘beskeden’, ‘snild’, rollefag som ung slagfærdig, intrigerende kammerpige i klassiske komedier, med udspring i commedia dell’artes tjenestepige. S er den kvindelige hovedpersons fortrolige. Hun danner gerne makkerpar med tjenerfiguren, og hendes primære funktion er, sammen med denne, at udvikle intrigen og føre den til sejr. Hos Molière hedder S-rollerne Dorine og Toinette, hos Holberg Pernille, som sammen med tjeneren Henrik er med til at udvikle intrigen. Suzanne i Beaumarchais’Figaros Bryllup 1784 er som en prototype på rollen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elin Andersen: soubrette i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430146