Sekondteater, ‘andenrangsteater’, en lettere nedladende betegnelse for private teatre i Kbh. fra midten af 1800-tallet, som altså betegnede dem som andenrangs i forhold til det primære teater, Det Kongelige Teater. I anden halvdel af 1800-tallet blev der inden for voldene etableret tre professionelle teatre i Kbh, som alle gik under betegnelsen S: Casino 1848, Folketeatret 1857 og Dagmarteatret 1883. Det Kongelige Teater håndhævede indædt sit monopol fra 1750 på de mere seriøse genrer, så S blev tvunget til at satse på det lette repertoire af vaudeviller, folkekomedier og lystspil. Oprettelsen af S betød imidlertid, at et bredere og mere folkeligt publikum fik lyst til og mulighed for at gå i teatret, og det betød, at danske dramatikere, som fx H.C. Andersen, fik andre muligheder for at få deres værker opført end på Det Kongelige Teater. Senere i 1800-tallet blev S med Dagmarteatret en direkte kunstnerisk konkurrent til Det Kongelige Teater. Først med Lov om Theaterdrift i Kjøbenhavn fra 1889 blev monopolet løsnet. Betegnelsen S er udtryk for en hierarkisk tankegang med Det Kongelige Teater i spidsen – en tankegang, som stadig eksisterer i dansk teater og teaterpolitik; blot hedder S i dag Københavns Teater.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.