rites de passage

Rites de passage, begreb udviklet af den franske antropolog Arnold van Gennep i 1909. Det dækker rituelt formaliserede forløb, der markerer væsentlige livstærskler eller overgange fx fra barn til voksen, til ægteskab eller fra liv til død. Der kan også være tale om årstidsbestemte overgangsritualer eller ritualer for statusmæssige eller psykiske forandringer. Processen rummer tre faser: adskillelse, forvandling og integration. Den russiske kulturfilosof Mikhail Bakhtin betegnede middelalderens karneval som et overgangsritual, hvor dagligdagens orden omvendes i forvandlingsfasen og narren for en stund bliver kongen i et omvendt hierarki.

Tærskelritualet får ofte i dramaet og teatret karakter af demaskering, idet normalitet forvandles til kaos, som det bl.a. ses hos Shakespeare. Fx er Hamlets rejse til England en passage over havet til de ‘gales land’, som burde bringe ham til fornuft. Efter rejsen fremtræder han demaskeret, nøgen og handlekraftig. Nora i Ibsens Et dukkehjem 1879 forlader dukkehjemmet og går gennem døren som over en rituel tærskel efter en demaskering. Hun forstår, at hun har levet som et dukkebarn, og søger nu ‘integration’ med sig selv på et forandret grundlag. Endelig kan selve den kunstneriske proces opfattes som en RdP, hvor kunstneren mister sig selv og kommer i kontakt med andre dimensioner.

Bibliografi: Gennep, A v The rite of passage 1960.