prøve

Prøve, Fra antagelsen af et stykke til selve premieren ligger en evt. oversættelse/dramaturgisk bearbejdelse og et prøveforløb. Den første P kaldes læseprøve. Her samles hele holdet under instruktørens ledelse for at gennemgå værket dramaturgisk og scenografisk og for at lade skuespillerne læse stykket op. Før i tiden var det måske eneste gang, skuespillerne hørte stykket i dets helhed under prøveforløbet, idet de almindelige håndskrevne rollehæfter kun indeholdt deres egne replikker med nødvendige stikord og regibemærkninger. Den første oplæsning var oprindeligt også forfatterens ret. Før naturalismen var antallet af P ganske få, 3-5, idet rollerne hovedsagelig var typekarakterer, som skuespillerne kunne udfylde, selv når memoreringen og suffløren svigtede. Med den stadigt mere nuancerede regi og rollefortolkning kan prøvetiden nu typisk vare 1½ til 2 mdr.

P kan også være en arrangementsprøve (hvor rytme, bevægelse, pauser m.m. fastlægges), dekorationsprøve, kostumeprøve, belysnings- og anden teknisk P og sceneprøve (når prøvesalen er forladt).

De sidste P afvikles – ideelt–i de færdige, rigtigt belyste dekorationer (dek og bel) og med de optrædende i kostume og sminke, såkaldte kost og mask-prøver, hvor der også tages fotos; inden forløbet afsluttes med en eller flere generalprøver, der kan være lukkede, for et indbudt publikum eller offentligt tilgængelige – evt. mod betaling. Ved dublering/nybesættelse eller ved genoptagelse af et stykke efter en længere pause kan hele eller delvise P iværksættes, når instruktøren ønsker en opstramning af forløbet. Se også Realisme.