perception

Perception, oplevelse og iagttagelse gennem sansepåvirkning, den proces hvormed vi iagttager og forarbejder information om os selv, andre og vores omverden. At opleve og sanse er ikke alene påvirket af ydre P, men også af indre P. Selvom hjernen ikke berøres af udefrakommende stimuli, er den konstant aktiv pga. det centrale nervesystem, der oplagrer tidligere erfaringer, og derfor er medbestemmende for, hvordan vi reagerer på nye sansepåvirkninger. Samarbejdet mellem nye indtryk og bearbejdning af tidligere sanseindtryk skaber vor opfattelse af ting og mennesker omkring os. Modtagelsen af kunst og æstetik foregår således ikke passivt, men under aktiv medvirken af psyken. I teatermæssig sammenhæng tager P udgangspunkt i scenekonventionerne, hvor tilskuerne er vidende om at sidde i et teater, der fremstiller noget for nogle. Gennem identifikation, erfaring og skuelyst skabes en personlig opfattelse af teaterforestillingen, dens handling, visualitet, lys, lyde m.v. Men også teaterbygningen, lige fra foyer og garderobeforhold til teaterrummets indretning påvirker publikums P – fx er Det Kongelige Teaters arkitektur ganske anderledes end Østre Gasværk Teaters eller Grønnegårds Teatrets. Vore forventninger til skuespillere, dramatikere eller instruktører, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med, er ligeledes afgørende for hvordan vi oplever nye teatermæssige sanseindtryk. P er således grundlæggende for oplevelsen af en teaterforestilling, idet den bestemmer tilskuernes reaktioner og har derfor stor betydning for receptionsforskningen.

Bibliografi: Freud, S Metapsykologi 1975; Hochberg, J E Perceptionens psykologi 1971; Whitmore, J Directing postmodern theater 1994.