Motiv, af lat. motivus ‘som giver anledning til bevægelse’. M bruges på flere niveauer. Overordnet fx om Faust- eller Don Juanmotivet i dramatikken eller forbundet med det enkelte værk fx hævnmotivet i Shakespeares Hamlet. M kan knyttes til typer som misantropen, trolden, der kan tæmmes, eller til situationer: den evige trekant. Det kan udgøre handlingsmønstre og både fremskynde og forsinke handlingen, jf. heltens dilemma forud for katastrofen i den klassiske tragedie. Hovedmotiv bruges ofte alternerende med tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.