Mellemspil, af nylat. interludium, betegnelse for korte, oftest komiske, spil indlagt som afbrydelser under opførelsen af større dramatiske værker. M kan have relation til hovedspillet, men er oftere selvstændige små spil. Allerede i antikken havde man sådanne indlagte mimer og koroptræden. De fandtes i middelalderteatret og udviklede sig fra 1500-tallet til en selvstændig kunstform, der dyrkedes i hele Europa fx i Italien som intermezzi, der i operaen blev grundlaget for den komiske opera, opera buffa. I Spanien kaldtes de entremés, og Cervantes har bl.a. udgivet 8 sådanne spil.
Til det engelske Tudor-hof var der frem til midten af 1500-tallet knyttet et særligt kompagni, The Players of the King’s Interludes, der med dramatikeren John Heywood udviklede genren til selvstændige små komedier og derved dannede overgang til den elizabethanske komedie. M kunne også være mere showprægede danseindslag som fx selve maskaraden i Holbergs Mascarade. M var også navnet på Folketeatrets turnégruppe, som under ombygningen af teatret 1988-91 spillede på teatre over hele landet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.