fysiske handlingers metode

Fysiske handlingers metode, udgør en del af Stanislavskijs lære om skuespillerens og instruktørens profession. Stanislavskij brugte mere end 30 år på at udvikle et system, der teoretisk kunne beskrive skuespillerens skabelsesproces på scenen med afsæt i objektive naturlove, og som samtidig kunne bruges som en metode for praktisk arbejde på scenen med skuespil og roller. Systemet fokuserer på at skabe en bevidst arbejdsmåde hos skuespilleren for at ‘vække det underbevidste, og derefter sørge for, at denne underbevidsthed ikke hindres i at skabe’. Stanislavskijs system er beskrevet i hans bog Mit liv i kunsten fra 1924, på dansk 1944, samt i En skuespillers arbejde med sig selv fra 1938, på dansk 1940, som dels er skrevet af ham selv og dels er baseret på efterladte skrifter. Systemet har været anvendt som pædagogisk fundament i de fleste skuespilleruddannelser i Østeuropa og i den vestlige verden frem til i dag.

FHM er en videreføring og uddybelse af Stanislavskijs system, og udgør sammen med handlende analyse det metodiske fundament for det kreative samarbejde mellem instruktør og skuespiller i den sceniske udforskning af et dramatisk materiale. Metoden er videreudviklet af russiske teaterpædagoger som Marija Knebel, Michael Chekhov, Jevgenij Vakhtangov og især Georgij Tovstonogov. I Norden er særlig Tovstonogovs version af metoden introduceret på instruktøruddannelsen ved Statens Teaterhøgskole i Oslo via teaterpædagogen Irina Malochevskajas arbejde der, og på Statens Teaterskole i Kbh. udgør de to metoder en af flere pædagogiske tilgange i uddannelsen af bl.a. instruktører og skuespillere. Et hovedelement i FHM er begrebet scenisk handling, som defineres som ‘en psykofysisk proces for at nå et mål i kamp med de foreslåede omstændigheder’. Andre elementer i metoden udtrykkes ved begreberne forestillingsevne, scenisk opmærksomhed, scenisk forhold, hændelse, vurdering, tempo-rytme, undertekst og karakter.

Bibliografi: Knebel, M L’Analyse-Action 2006.