fortolkning

Fortolkning, Begrebet bruges i teatersammenhæng, som fx i litteraturvidenskab, om kunsten at fortolke, jvf. hermeneutik ‘fortolkningslære’. En dramatisk tekst kan fortolkes tematisk, dramaturgisk og scenisk. Skuespilleren fortolker en rolle ved at spille den efter at have valgt en række kunstneriske virkemidler, som maske og kostume, kropsudtryk, måder at reagere på, tale på, osv. for at kommunikere en bestemt opfattelse af rollefiguren. Enhver iscenesættelse vil være en F af et drama eller et andet spilleforlæg, idet instruktøren, scenografen, lysdesigneren etc. vælger rammer for, hvordan det ønskes formidlet til publikum. En væsentlig del af F er castingen, dvs. valget af skuespillere, som fx Peter Langdals valg af to kvindelige skuespillere, Ghita Nørby og Bodil Udsen til de to mandlige roller, hhv. Alceste og Philínte i Molières Misantropen Betty Nansen Teatret 2003. I løbet af det 20. årh. er instruktøren blevet altdominerende som fortolker af teksten. F udvikles i form af et forestillingskoncept, som kan forstås som en virtuel ‘forestilling om forestillingen’, og som indeholder de nødvendige tematiske, dramaturgiske, rumlige, symbolske eller metaforiske referencer til at styre prøveprocessen mod en samlet scenisk fremstilling. Fx kan en instruktør vælge at fortolke Ibsens Hedda Gabler feministisk, psykoanalytisk eller marxistisk og iscenesætte det som tragedie, borgerligt drama, komedie eller melodrama og samtidig give det en rumlig fortolkning i scenografien. Hedda Gabler kunne foregå i en kælder, i et lukket skab, eller inde i hjernen af Hedda, som i Charles Marowitz’ version Hedda Den Nationale Scene i Bergen 1978.

Når det gælder F af klassikere, er der tradition for at store afvigelser fra mere traditionelle iscenesættelser afføder en vis debat, en såkaldt klassikerdebat, især hvis F har mange strygninger i teksten, bearbejdninger af situationer, udelukkelse af sceneanvisninger, ombytning af roller o.l. Se også Forestillingsanalyse.

Bibliografi: Liebst, L, & Nielsen, E A Hvem ejer Shakespeare? Det gamle teater i det moderne 1999.