Figurant, lat. figurare ‘forestille’, ældre benævnelse for især en stum scenefigur eller for en danser, som ikke udførte solopartier, men derimod var med til at danne baggrund og fylde scenen op. Louise Rasmussen, den senere Grevinde Danner, havde lært at føre sig som figurantinde i 16 ungdomsår ved Det Kongelige Teaters ballet, hvor betegnelsen i 1856 blev ændret til ‘balletdanser’, dvs. korpsdanser; i opera og skuespil benævnes disse optrædende i 2. række komparseri eller statister. Nu bruges benævnelsen F fx for medvirkende i redningsøvelser o.l.