Fabula, lat. ‘en opdigtet fortælling’, ‘fabel’, i det antikke Rom betegnelse for al slags skuespil. Hos Aristoteles korresponderer fabula med Mythos = helhedshandling med begyndelse, midte, slutning. Fabula (eng. story) er fortællingen i tragedien (dramaet) inkl. forhistorien, i modsætning til intrigen (eng. plot), der betegner rækkefølgen af de konkrete scenebegivenheder. Fabula bruges dog undertiden i begge betydninger.
Bibliografi: Aristoteles Poetik 1958; Dyfverman, H Dramats teknik 1962.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.