Dramaturgiat, gruppe af personer ved dramaproducerende institutioner. Der er en lang tradition for, at store teaterinstitutioner knytter dramatisk-litterær sagkundskab, dramaturger, til sig mhp. at rådgive ledelsen i repertoirespørgsmål og dramatikere mht. manuskriptarbejdet. De tidlige dramaturger tog også politisk og moralsk stilling til værkerne og blev derfor kaldt censorer. Således fx Peder Rosenstand-Goiske, der var overauditør og censor ved Det Kongelige Teater 1786-92. Nogle havde meget langvarige tilknytninger, som Knud Lyne Rahbek, med titlen meddirektør 1809-30 og Alf Henriques, der var dramatisk konsulent ved Det Kongelige Teater 1955-75.

I dag består et D af uddannede dramaturger, instruktører eller andre med særlig sans for drama og teater. Gruppen opsøger muligheder, tager en første stilling til dramatiske teksters interesse for den pågældende institution og er rådgivende for den kunstneriske ledelse. På landsdelsscenerne betegnes D oftest som et kunstnerisk råd. Dramaturgiatsmedlemmer kan indgå i samarbejder med dramatikere mhp. at styrke værkernes sceniske virkning, og på samme måde være rådgiver for instruktører under indstuderingsarbejdet og opsætningen af et værk. D udarbejder desuden recensioner af og responsum på indsendte værker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig