Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dramatisering

Oprindelig forfatter JaBr

Dramatisering. Kasper Rostrup dramatiserede (i samarbejde med Kaj Nissen) og instruerede Holbergs Niels Klims underjordiske rejse på Gladsaxe Teater 1973. Claus Rostrup skabte scenografien og Frits Helmuth spillede titelrollen.

Dramatisering. Kasper Rostrup dramatiserede (i samarbejde med Kaj Nissen) og instruerede Holbergs Niels Klims underjordiske rejse på Gladsaxe Teater 1973. Claus Rostrup skabte scenografien og Frits Helmuth spillede titelrollen.

dramatisering, er en bearbejdelse af en lyrisk, episk eller anden tekst til en dramatisk tekst. Grænsen mellem gendigtning og loyal transponering er ganske svær at drage; inden for film skelner man således mellem den transponerende, den fortolkende og den analoge D. I middelalderen var det almindeligt, at munke skabte dramatiserede opførelser af bibelske fortællinger, mysteriespil, både i og uden for kirker, og Shakespeare hentede ofte materiale til sine skuespil i historiske og episke forlæg. Émile Zola dramatiserede selv flere af sine romanværker, og Dickens’ og Dostojevskijs romaner hører til de hyppigst dramatiserede. Af Kafkas værker har især Processen (fx Barrault og Gide, Det Ny Scala 1970) været dramatiseret flere gange. I 1970'erne dramatiserede politiske teatergrupper samtidige politiske begivenheder som fx Skifteholdets A/S Hope Computer 1974 om en arbejdskonflikt i Hadsund. I 1980 bragte David Edgars dramatisering af Dickens’ Nicholas Nickleby til Royal Shakespeare Company igen genren på banen. I 1990'erne lagde ikke mindst Aarhus Teater scene til en række D, fx Jørgen Ljungdahl: Henrik Pontoppidans Lykke-Per 1988, Alexandre Dumas pères Greven af Monte-Christo 1990 og William Heinesens De fortabte Spillemænd 1992 – seneste eksempler er hans D af Sir Walter Scotts roman Ivanhoe 2003 opført i Dyrehaven og Henrik Pontoppidans De dødes rige 2004 på Aarhus Teater. Mens Ljungdalhl forholder sig loyalt gendigtende til romanværkerne, kan Christoph Marthalers D af Herman Melvilles roman Bartleby, Lieber Nicht 2003 og Frank Castorfs dramatisering af flere Dostovjevskijromaner på Volksbühne i Berlin ses som et eksempel på den helt frie D. Også musicalgenren har benyttet D som udgangspunkt. Blandt de mest kendte er John Kander, Fred Ebb og John Van Drutens Cabaret 1966, Victor Hugos Les Misérables 1985 dramatiseret af Claude-Michel Schönberg og T.S. Eliot og Sir Andrew Lloyd Webbers Cats 1984. Se også Dramatiker.

Bibliografi: Nielsen, H H ‘Lykke-Per på scenen’ Aktuelle teaterproblemer 22, 1989; Rubin, L The Nicholas Nickleby Story 1981.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Janicke Branth: dramatisering i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427816