Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dramateori

Oprindelig forfatter ElAn

dramateori, enhver systematiserende og generaliserende refleksion over dramaet, dets egenskaber, funktion, form, genre, stil og reception. Ds urtekst i vestlig tradition er Aristoteles’ bestemmelse af tragedien i Poetikken ca. 325 f.Kr. Ved dens genopdagelse og publicering i 1498 i Italien blev den afsæt for det dramaideal, der formuleredes i 1500-tallet af bl.a. filologerne Joseph Justus Scaliger og Ludovico Castelvetro og kanoniseredes som klassicistisk regelpoetik i 1600-tallet i Nicolas Boileaus Art poétique 1674. Idealet er et fundamentalt krav om sandhed, der dog modificeres af et moralsk krav om idealitet. Komedien og tragedien får hver sine regler og hver sit personale, og der formuleres et krav om tidens, stedets og handlingens enhed. D har traditionelt i høj grad været en genrediskussion med udgangspunkt i Aristoteles’ skelnen mellem komedien og tragedien. Denis Diderot ville opbløde dette skel med sit drame bourgeois 1757/58, mens G.E. Lessing lagde vægt på tragediens emotionelle (og moralske) betydning bl.a. i Hamburgische Dramaturgie 1767-69. I den tyske spekulative æstetik efter filosoffen Immanuel Kant er genrerne ikke længere konventioner og regler, men udtryk for universelle principper som hos den tyske filosof G.W.F. Hegel i Ästhetik 1835.

Den normative poetik lever imidlertid videre som indforstået formideal i det veldrejede drama, men også til dels i det nye naturalistiske drama. Med naturalismen kulminerer imidlertid dramaets krise som en konflikt mellem det moderne indhold og den klassiske form, if. den tyske litteraturprofes sor Peter Szondi, der ser de episke elementer: monolog, montage og fortæller hos Strindberg, Piscator, Brecht og Pirandello som forsøg på at løse krisen. Szondi afviser i øvrigt genren som almen ahistorisk kategori, mens Eric Bentley belyser de oprindelige genretyper under en psykologisk vinkel. I de seneste årtier fokuseres der på stil (pastiche, ironi), metafiktion og fragmenterede karakterer i en dramatisk skrivning (écriture) efter franske forbilleder som Roland Barthes og Jacques Derrida frem for på genre- og formbestemmelser.

Bibliografi: Bentley, E The Life of the Drama 1964 (Det levende drama 1968); Szondi, P Theorie des modernen Dramas 1956.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elin Andersen: dramateori i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427809