det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud, betegnelsen på det paradigmeskift, der med kritikeren Georg Brandes som bannerfører i 1870'erne fandt sted inden for skandinavisk litteratur. Brandes havde med sine forelæsninger om hovedstrømninger i det 19. årh.s litteratur (indledt 1871 og udgivet 1872-90) åbnet vinduerne ud mod Europa og gjort sig til talsmand for en anti-idealistisk, realistisk litteratur, der satte problemer under debat. Forfatterne gik til angreb på borgerskabets institutioner, satte kritisk lys på kirken, ægteskabet og kvindens stilling. I 1883 gjorde Brandes i Det moderne Gjennembruds Mænd, der har givet bevægelsen navn, en foreløbig status over egne rækker og tegnede portrætter af den nye tids mænd, der på dette tidspunkt talte J.P. Jacobsen, Holger Drachmann, Erik Skram og Sophus Schandorph, men også nordmændene Bjørnstjerne Bjørnson og Ibsen.

Dramaet indtog en ganske central stilling i DMG. Også Strindberg hørte med sine værker fra 1880'erne til bevægelsen, men var i modsætning til Brandes og konkurrenten Ibsen, der begge bekendte sig til den kritiske realisme, i højere grad påvirket af Emile Zolas determinisme. I sin disputats fra 1984 Det moderne gennembruds kvinder har litteraturforskeren Pil Dahlerup dokumenteret, at gennembruddet ikke kun var et maskulint anliggende, men faktisk involverede en lang række kvinder, heriblandt også dramatikere som skuespilleren Nathalia Larsen, Strindbergs hjælperske, da han i Kbh. arbejdede med sit skandinaviske forsøgsteater, og Emma Gad, der med sin frisindede konservatisme dog ingenlunde var ukritisk over for brandesianismen.

Bibliografi: Knudsen, J Georg Brandes. I modsigelsernes tegn 1877-83 1988; Sæther, A & Johansen,JD& Kittang, A Ibsen og Brandes. Studier i et forhold 2006.