Casting, eng. af cast ‘tildele en rolle’, egl. ‘støbe, give form’, inden for film og teater valg og engagement af medvirkende til en produktion. Rollebesætningen er helt afgørende for at nå en produktions intentioner. Med udgangspunkt i de bærende roller sker skuespillervalget i en aftale mellem instruktør og producent/teaterleder. I udlandet udføres C ofte af særlige agenturer.