• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bajads

Oprindelig forfatter MHal

bajads, it. baiazzo, forvansket for pagliaccio, egl. ‘stråsæk’ af paglia ‘strå’ klovn klædt som bondeknold i familie med Pjerrot, gøgler. Komisk figur på markeder, i cirkus og teater, en ofte aparte og højrøstet Dummepeter med platheder og taskenspillerkunster. Ruggero Leoncavallos opera 1892 Pagliacci (Bajadser Det Kongelige Teater 1895) fremstiller en sådan gøglertrup og det patetiske bag grimassen. Også hos Søren Kierkegaard (Diapsalmata 1843) opfatter publikum kun ‘masken’: ‘Det hændte paa et Teater, at der gik Ild i Kulisserne. Bajads kom for at underrette Publikum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der tro, at det er en Vits’.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marianne Hallar: bajads i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427258