Arrangement, instruktørens placering af skuespillerne på scenen til belysning af stykkets idé og figurernes karakterisering. A gennemgås akt for akt ved de første prøver, og de medvirkende samt scenens teknikere skriver det ind på de blanke venstresider i manuskriptet. Et godt A fokuserer publikums opmærksomhed, skaber visuel balance og variation i skuespillernes bevægelsesmønstre og sørger helt basalt for, at ingen går ind i hinanden eller møblerne. Et dårligt og kunstnerisk ubegrundet A kaldes ‘en tur’ rundt på scenen eller variation blot for variationens skyld. Se også Honoré de Balzac; William Bloch.

Bibliografi: Catron L E ‘Sådan laver du et Scene-arrangement’ i Rampelyset 193, 1993.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig