Afsides replik, er rollens direkte henvendelse til publikum med tanker og overvejelser, som signalerer den ‘virkelige’ mening. Konventionen foreskriver, at de andre roller ikke kan høre hvad han/hun siger, og udtrykkes ved at skuespilleren drejer sig mod publikum, skifter toneleje, kigger ud mod salen, og måske holder hånden op for munden for at illudere at han kun taler til publikum og etablerer en samhørighed. A er på linje med monologen udtryk for en tydelig bevidsthed om publikums tilstedeværelse og kan synes at falde henkastet og tilfældigt ud af munden på rollen, mens monologen er en organiseret enetale, adskilt fra dialogen og direkte rettet til publikum. For en naturalistisk spillestil er A selvfølgelig en uting, men i mere teatralske teaterformer anvendes A som et legende teaterelement der på én og samme gang overskrider konventioner og opretholder dem.