Nærvær, psykisk og mental tilstedeværelse. Centralt for teatret som kunstart, hvor skuespillere og tilskuere er nærværende i rummet. N kan opfattes som en særlig talentfuld udstråling og energi eller som noget formelt, der forbinder sig med skuespillerens teknik og henvendelse. På en måde er N grundlaget for enhver form for teater, men i visse genrer, specielt i forlængelse af Antonin Artaud, fremhæves N som mål i sig selv og som en særlig autentisk fremstilling i modsætning til det teater, hvor skuespillerne foregiver at være roller. Eugenio Barba fremhæver N som en teknik, der kan tilegnes gennem forskellige former for træning; skuespilleren lærer at formgive sit N i forhold til tid og rum for derigennem at bearbejde tilskuerens opmærksomhed.

Bibliografi: Barba, E & Savarese, N The Secret Art of the Performer 1991.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig