Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De ni Muser

Oprindelig forfatter NPJoer

De ni Muser, af gr. musa måske ‘den der erindrer’, gudinder for kunst og videnskab, døtre af Jupiter og Mnemosyne og knyttet til Apollon Musagetes (gr. ‘musernes fører’). Ligesom deres skytsområder og attributter varierer, anføres både Olympos, Helikon og Parnas som deres bolig (gr. museion).

DNM smykker mange teatre. I Det Kongelige Teaters Gamle Scenes gyldne tilskuerloft ses de alle med attributter og deres latinske navne, malet 1874 efter Constantin Hansens forlæg. Midt for scenen ses husets herskerinde Thalia med komediens maske og hyrdestav; dernæst – med uret – (ballet)dansens Terpsichore med tamburin; musikkens Euterpe med fløjte; elegiens og elskovsdigtningens Erato med citer (der her mest ligner en lyre); astronomiens og læredigtningens Urania med himmelkugle og sekstant; helte- og historiedigtningens Clio med griffel og oprullet skrift; veltalenhedens og den episke digtnings Calliope med et sammenrullet skrift i hånden; dansens og pantomimens Polyhymnia uden attribut og endelig tragediens Melpomene med tragisk maske og Herakles’ kølle. To af disse muser, Thalia og Melpomene, ses også på Akropolistæppet og i Pegasus-gruppen på taget over Gamle Scenes facade samt på Stærekassens facade og i loftet over sidebalkonerne, ligesom deres masker ses over Gamle Scenes prosceniumsindskrift.

Med sin erindringsbog Den tiende Muse gav stumfilmskuespillerinden Asta Nielsen i 1945-46 DNM en ny søster, filmens.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Peder Jørgensen: De ni Muser i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429260