Dansk dramatik i udlandet

Dansk dramatik i udlandet, Dansk drama er fra første færd influeret af udenlandske forbilleder. Den modsatte bevægelse, udenlandske opførelser af dansk drama, er knapt så markant. Holberg fik i tysk og nordisk område en vis gennemslagskraft allerede i 1700-tallet. Oehlenschlägers dramaer havde stor udbredelse i Tyskland i første del af 1800-tallet. Der var herefter tale om, at enkelte forfattere fik enkelte tekster opført, typisk i Norden eller Tyskland. Som dramatiker havde Gustav Wied i begyndelsen af 1900-tallet en betydelig indtægt fra tyske opførelser, der undertiden kom før de danske premierer. Det var først i 1900-tallet, at dansk drama i lidt videre omfang blev taget op i udlandet. Sven Borberg havde en betydelig tysk udbredelse, hvad der også havde politiske årsager. Kaj Munk blev opført i Norden. Promoveringen er sket bl.a. i regi af teaterforlæggerne.

I 1990'erne blev der tale om systematiserede initiativer, hvor det daværende Dansk Litteratur Informations Center, nuværende Litteraturrådet, under Kulturministeriet, var aktivt også for at udbrede kendskabet til dansk dramatik uden for landets grænser. Det skete samtidig med et veritabelt dramatiker-boom. Dramatikere som Erling Jepsen, Astrid Saalbach, Line Knutzon, Peter Asmussen, Jokum Rohde blev præsenteret gennem prøveoversættelser, festivaler, readings o.l. Men egentlige teaterproduktioner var dog sjældnere uden for det klassiske referenceområde, Norden, modsat dansk films og delvis også skønlitteraturs succes i samme periode. Problemet er, at hvor bogforlaget måske løber en begrænset risiko ved at udgive en subventioneret bog, er det en katastrofe for et teater at spille for tomme sale. Et dansk drama vil ofte blive genremæssigt kategoriseret i bås med et kendt internationalt navn – hvorefter teatret vælger det kendte og sikre. En indsats for at påvise dansk dramas særlige tone og kulturelle sammenhæng har nok været underprioriteret. Den form for dansk drama, som rent faktisk har haft succes, er udviklet som forestillinger med et begrænset afsæt i et tekstligt forlæg. Det gælder navnlig Odin Teatret og Hotel Pro Formas forestillinger, hvor det dramatiske forløb i høj grad bliver til i løbet af produktionsprocessen.