Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Filippinerne

Oprindelig forfatter ASca

Filippinerne, ø-rige beboet overvejende af malay-folk fra Sydøstasien og på de sydlige øer af folkeslag fra Borneo. Efter 333 års spansk og 48 års amerikansk kolonistyre er 95 % af befolkningen kristne. Dramaets urformer består af mimiske malaydanse, som fremstiller hverdagen i en landsby med risdyrkning og jagt, men også ceremonielle opførelser med shamandanse, krigsdanse, initieringsdanse mv. Dertil kommer efterligninger af dyr som fugle og aber. Med spaniernes ankomst i 1565 introduceredes komedya, halvreligiøse forestillinger om helgener eller stridigheder mellem regerende kongefamilier – ofte europæiske. Missionerende katolske præster arrangerede kirkespil i forbindelse med alle helligdage, i dag opføres fortsat med stor entusiasme sinakulo, passionsspil, hvor landsbyens unge mænd lader sig korsfæste, især i byen Pampanga.

I slutningen af 1800-tallet introduceredes zarzuela (sarswela) og drama, som ved USA's overtagelse af ø-riget 1896 udviklede sig til en stærkt politisk genre, drama simboliko, som i allegoriske scener udstillede de nye koloniherrer. Med den amerikanske kultur kom bodabil, en vaudeville-form, som langsomt udkonkurrerede zarzuela, samt opførelser på engelsk af vestlige klassikere fra græske tragedier over Shakespeare til Brecht, Beckett og Broadway-shows. Efter selvstændiggørelsen i 1946 har teaterfolk kæmpet for at genopbygge en dramatisk tradition på det lokale sprog, tagalog, og har samtidig udviklet et politisk teater, som især under Ferdinand Marcos’ styre (1972-81) blomstrede, stærkt inspireret af Brecht og Augusto Boal. 1967 oprettedes PETA, Philippine Educational Theatre Association, som ude i landet og i byernes gader og stræder opførte både traditionelt teater og eksperimentalteater med stærke politiske overtoner. PETA er i dag en hjørnesten, ikke blot i filippinsk, men i sydøstasiatisk teater, som uddannelsescenter, udviklingscenter, turnerende teater og socialt eksperiment. 1986 oprettedes Cultural Centre of the Philippines, som med den officielt støttede teatergruppe Tanghalang Pilipino (TP) fra 1987 arbejder for at decentralisere og demokratisere teatret.

Bibliografi: Buenaventura, C L The Theatre in Manila 1846-1946 1994; Cruz, I A Short History of Theatre in the Philippines 1971.

Annonce

Philippine Educational Theatre Associations hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alette Scavenius: Filippinerne i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428018