Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bhasa

Oprindelig forfatter ASca

Bhasa, ca. 275-ca. 335 e.Kr., indisk dramatiker, den ældst kendte inden for sanskrit-dramaet. I 1910 blev 13 af Bs dramatekster fundet og udgivet 1912-14. Dramaturgien følger overvejende de udstukne regler i Natyashastra med handlingen hentet primært fra de to indiske helteepos Ramayana og Mahabharata. Bs kendeste stykke er Svapnavasavadatta (The Vision of Vasavadatta), men hele hans produktion havde stor betydning for sanskrit-dramaets udvikling, ikke mindst for Kalidasa (ca. 400 e.Kr.) med Shakuntala og pseudonymet Sudraka med Mricchakatika (Den lille lervogn mellem 2. årh f. Kr.-4. årh. e.Kr. Vasantasena Dagmarteatret 1894), sidstnævnte er en direkte bearbejdning af Bs Charudatta.

Bibliografi: Keith, A B The Sanskrit Drama 1924 .

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alette Scavenius: Bhasa i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427367