Thespis, 6. årh. f.Kr., græsk dramatiker og skuespiller. If. overleveringen den første som optrådte med maske og indgik i en dialog med koret – og som dermed skabte den antikke, græske tragedie. T vandt en konkurrence i 534 f.Kr., men intet skriftligt er bevaret.

Ordet thespiskærre, som på dansk bruges som synonym for turnerende skuespilleres transportmiddel, stammer fra Horats og angiver en vogn, som T skulle have rejst rundt med sammen med omvandrende skuespillere. Det er dog næppe historisk korrekt.

Bibliografi: Else, G F The Origin and Early form of Greek Tragedy 1965.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig