Sofokles

Sofokles, 496-406 f.Kr., græsk tragediedigter. S var et fremtrædende medlem af Athens politiske elite og bestred flere offentlige embeder som fx strateg og hærfører. Han komponerede ca. 123 dramaer, med hvilke han vandt førsteprisen de fleste gange. Ss tragedier er mere konsekvent dramatiske end Aischylos’, og hans tetralogier udgør ikke lange sammenhængende forløb. De enkelte tragedier er derimod koncentreret i både tid, rum og handling til selvstændige helheder, ofte på baggrund af hver sin myte. Guderne er trådt i baggrunden og mennesket overladt til sig selv, karaktererne er individer og kompromisløse helte, konflikten starter allerede i prologen, koret deltager ikke i det dramatiske forløb, forhistorien afdækkes som en funktion af den aktuelle konflikt og dramaet udspiller sig som kulmination på en længe akkumuleret og yderst tilspidset konflikt. Desuden bidrog hans indførelse af den tredje skuespiller til at gøre det dramatiske forløb fremherskende i tragedien.

Hos S skaber løsningen af den dramatiske konflikt en tragisk indsigt i et endnu mere vidtrækkende erkendelsesmæssigt og eksistentielt dilemma. I Antigone 442 f.Kr. skaber den fx indsigt i det uløselige dilemma, at såvel den uskrevne, slægtsbaserede som den historiske, politiske tolkning af retten viser sig at være lige nødvendige og dog gensidigt uforenelige. Se også Satyrspil; Max Reinhardt.

Dramatiske værker: Ajas 450 f.Kr.; Trachinierinderne 438 f.Kr.; Kong Ødipus 425 f.Kr.; Elektra 413 f.Kr.; Philoktet 409 f.Kr.; Ødipus i Kolonos 401 f.Kr.; satyrspillet Sporhundene.

Bibliografi: Bloom, H Sophocles 2002.