Quintus Horatius Flaccus Horats

Quintus Horatius Flaccus Horats, 65-8 f.Kr., romersk digter. Skrev både satirer, oder og epistler. I brevet Til Pisonerne. Om Digtekunsten i 2. bog af Epistler fra ca. 13 f.Kr. (Poetik og Kritik 1996) giver H retningslinjer for digtningen især med dramaet som eksempel. Værket er præget af en beundring for Aristoteles og den græske kultur, af en hellenistisk sans for elegance og af samtidens store interesse for retorik.

I en let og ofte satirisk tone fremhæver H, at dramaet skal formane sine tilhørere på en lystfyldt måde; det skal virke livsnært og gribende: ‘gavne og fornøje’. Det indebærer, at dramaet både bør komponeres stramt og konsekvent til en fuldkommen helhed og at det bør være passende i enhver henseende: Stilen skal holdes ren, være i overensstemmelse med god tone og passe til både emnet og karaktererne; genrerne (tragedien og komedien) må ikke blandes sammen, versemålet skal passe til genren, karaktererne være konsekvent tegnet op, handlingsforløbet have en passende længde og forløbe sandsynligt – og dramaet opdeles i fem akter. Tilsvarende bør replikkerne være i overensstemmelse med den talendes væsen og adfærden passe til alderen. Fremstillingen må ikke være abstrakt, i stedet bør man stræbe efter at skabe nye, sansevækkende og levende udtryk. Man kan nok berette om fysiske voldsomheder, men ikke vise dem på scenen. Ekstreme eller bizarre elementer bør helt undgås. Endelig fremhæver H, at det ikke er nok at have talent, men at digtning kræver livslang skoling og uforbeholden selvkritik. Hs retningslinjer fik uhyre stor betydning for renæssancen, romantikken og især for klassicismen.

Bibliografi: Armstrong, D Horace 1989.