Lucius Annæus Seneca, ca. 4 f.Kr.-65 e.Kr., romersk filosof, orator og tragediedigter. Uvist om tragedierne var produceret til scenisk opførelse eller til recitation i privat kreds. På baggrund af den stoiske tanke om vigtigheden af at udøve selvkontrol og politisk ansvarlighed, fremstiller S menneskets magtbegær og lidenskab – jalousi, hævntørst og grådighed – i sin yderst destruktive konsekvens, og svælger i ekstremt bizarre og makabre effekter. Bearbejdede frit især Euripides’ tragedier. Inspiration for det elizabethanske, jakobinske og klassicistiske teater.

Dramatiske værker: Ødipus; Phaedra; Medea; Agamemnon; Den rasende Herkules; Fønikerinderne; Trojanerinderne; Thyestes.

Bibliografi: Boyle, A J Tragic Seneca: An essay in the theatrical tradition 1997.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig